Fyraftensmøde om børneundersøgelser

Kom og bliv bedre til de tre første børneundersøgelser (5-ugers, 5 mdrs.- og 12 mdrs.- undersøgelserne). I undervisningen bliver vi bl.a. præsenteret for relevante cases, video samt gennemgang og udlevering af udviklingsskema. Der vil desuden være fokus på at tale om de valg, vi må gøre os ved profylaktiske undersøgelser. 

Program
16.30-17.00: Ankomst, check-in og sandwich 
17.00-19.00: Oplæg om de tre første børneundersøgelser (kort pause inkluderet) 

Underviser er Nitnoi Albertsen Winsløw, praktiserende læge i Sulsted med særlig interesse for børneundersøgelserne. Nitnoi har tidligere undervist både sygeplejersker og speciallæger i emnet. 

Fyraftensmødet er åbent for alle og har særlig relevans for uddannelseslæger, der er i almen praksis - lige fra KBU til fase 3. Antal pladser er dog begrænset til 50 personer, og pladserne fordeles efter først-til-mølle. 
Tilmelding kun gyldig ved tilmelding via tilmeldingslink.

P.S. Efterfølgende vil der være FYAM-styregruppemøde kl. 19.00-20.00, hvor du er meget velkommen til at deltage, hvis du har lyst til at snuse til, hvad det vil sige at være i FYAM-styregruppen. Vi er en lille, nystartet styregruppe, og vi vil meget gerne være flere.

P.P.S. Som SAMS’er/medicinstuderende, er du også meget velkommen til fyraftensmødet.

Kontaktperson: Julie Jepsen Strøm, medlem af Styregruppen for FYAM Nord
jrjepsen@dcm.aau.dk