Hvordan passer vi som praktiserende læger på os selv i en hverdag præget af stigende kompleksitet og høje forventninger – både fra systemet, patienterne og os selv? Det spørgsmål danner rammen for DSAM’s årsmøde 2025, der finder sted fredag den 3. oktober på Comwell Kolding.

Årets tema er trivsel, arbejdsglæde og egenomsorg – med fokus på konkrete redskaber, der kan bruges i hverdagen, både i mødet med patienterne og i relationen til os selv og vores kolleger. Åbningssessionen stiller skarpt på, hvordan vi kan skabe et bæredygtigt arbejdsliv i almen praksis og styrke vores faglige stolthed og personlige balance. Der bliver også mulighed for at dykke længere ned i et bæredygtigt arbejdsliv i forbindelse med flere sessioner efter åbningssessionen.

Se program og emner for de parallelle sessioner på dsam.dk/aarsmoede.

Vi glæder os til at se dig til en dag med indsigt, dialog og faglig fordybelse.