Indlæser
DSAM's årsmøde 2018
Dato og tid
Fredag d. 5. oktober 2018 kl. 09:30 til lørdag d. 6. oktober 2018 kl. 02:00
Tilmeldingsfrist
Mandag d. 1. oktober 2018 kl. 00:00
Sted
Comwell Kolding,
Skovbrynet 1,
6000 Kolding
Comwell Kolding
Skovbrynet 1
6000 Kolding
DSAM's årsmøde 2018
Arrangementsbeskrivelse
KLYNGER, KVALITET OG UDVIKLING – fremtiden for almen praksis
I Skotland har de etableret et landsdækkende netværk af klynger i almen praksis med det erklærede formål at opmuntre praksis til at deltage i kvalitetsudviklingsaktiviteter sammen med deres kolleger og for at bidrage til udviklingen i det primære sundhedsvæsen i lokalområdet. Skotterne ligner os på mange måder, og nu, hvor de har nogle år på bagen, kan vi lære af deres erfaringer. En af nøglepersonerne i etableringen er Gregor Smith, der selv har en baggrund i almen praksis. Han vil dele sine erfaringer med os i en diskussion med to af nøglespillerne på vores hjemlige bane: Anders Beich og Christian Freitag. Hvilke refleksioner gør de to danskere sig om vores hjemlige model, når de hører om erfaringerne fra Skotland, og hvad tænker en skotte om den model, vi er i gang med at rulle ud herhjemme?
I de parallelle sessioner opdateres vi på det nye i DSAM’s diabetes- og dyspepsivejledninger, vi præsenteres for og får en snak om konceptet med FAQta-ark, vi skal høre om kvalitetsprojekter i praksis og praksisorganisering, om forskningstræning og praksisrelevant forskning, om vejen til almen praksis og livet som seniorlæge, vi kommer omkring DSAM’s pejlemærker, Lægehåndbogen og de nationale kliniske retningslinjer, og endelig kan du også få lidt praktisk træning i diagnostik og behandling af skulderlidelser.
Se program og parallelle sessioner her.
Middag og fest
Vælger du at tage aftenen med, kan du se frem til en festmiddag med festtale og uddeling af årets talentpris. Og efter middagen fortsætter festen med det forrygende liveband The Late Show, som du måske husker fra WONCA Europe-kongressen i København eller årsmødet sidste år.
Tilmeldingen er åbnet 1. juni. Vi anbefaler tilmelding i god tid, hvis du vil sikre dig adgang til de hotteste sessioner og et værelse for natten. Og så er der også rabat at hente ved tidlig tilmelding.
Årsmødet er godkendt til refusion fra Efteruddannelsesfonden for praktiserende læger og uddannelseslæger i fase 2 og 3.
OBS! Der er p.t. udsolgt på alle værelser fra fredag til lørdag. Ønsker du at komme på venteliste til et værelse, kan du sende en mail til asg@dsam.dk (ferie indtil 27/8).
Find vej til arrangementet
Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >